Matematik B infinitesimalregning
Kapitel Overblik Differentialkvotient og regneregler
📘 Matematik B

Differentialkvotienten måler en funktions øjeblikkelige ændringshastighed. Det er selve definitionen på differentiation og svaret på spørgsmålet: Hvor hurtigt ændrer funktionen sig præcis her?

Du lærer at:
  • Forstå differentialkvotienten som grænsen af differenskvotienten
  • Differentiere polynomier, potenser og simple sammensatte funktioner
  • Beregne tangentlinjens ligning i et givet punkt
  • Fortolke f'(x) geometrisk som hældning og fysisk som hastighed
💡
Intuitionen

"Differentialkvotienten er hældningen på tangenten – den linje der 'rører' kurven i præcis ét punkt. Det er som at zoome ind på kurven, til den ser helt ret ud, og så måle hældningen."

Differentialkvotient og regneregler 🎯

I forrige lektion lærte du at differentiere med tretrinsreglen. Det virker – men det er langsomt! Forestil dig at bruge tretrinsreglen på f(x)=3x52x3+7x4f(x) = 3x^5 - 2x^3 + 7x - 4 hver gang. Det ville tage evigheder. 😅

Heldigvis har matematikere udviklet et sæt regneregler, der gør differentiation lynhurtig. I denne lektion lærer du dem alle – og efter dette er du klar til at differentiere næsten enhver funktion på få sekunder. Level up! 🚀


Teori: Notation og grundbegreber

Differentialkvotienten (den afledede) af en funktion f(x)f(x) skrives på flere måder:

f(x)=dfdx=ddxf(x)=f˙(x)f'(x) = \frac{df}{dx} = \frac{d}{dx}f(x) = \dot{f}(x)

Alle notationer betyder det samme: den afledede af ff med hensyn til xx.

  • f(x)f'(x)Lagranges notation (mest brugt i gymnasiet)
  • dfdx\frac{df}{dx}Leibniz’ notation (praktisk, fordi den viser hvad vi differentierer med hensyn til)
  • ddx\frac{d}{dx} — differentiationsoperatoren (“differentier det følgende med hensyn til xx”)

Den afledede i et punkt: Når vi skriver f(a)f'(a), mener vi den afledede evalueret i x=ax = a. Det er et tal (tangentens hældning i punktet), mens f(x)f'(x) er en funktion.


Teori: Konstantreglen og potensreglen

Konstantreglen: Den afledede af en konstant er nul.

f(x)=c    f(x)=0\boxed{f(x) = c \implies f'(x) = 0}

En konstant funktion har en vandret graf, så hældningen er 0 overalt.

Potensreglen: For f(x)=xnf(x) = x^n, hvor nn er et vilkårligt reelt tal:

f(x)=xn    f(x)=nxn1\boxed{f(x) = x^n \implies f'(x) = n \cdot x^{n-1}}

Denne regel gælder for alle reelle eksponenter – positive, negative og brøker!

Vigtige specialtilfælde:

f(x)f(x)Omskrivningf(x)f'(x)
xxx1x^111
1x\frac{1}{x}x1x^{-1}x2=1x2-x^{-2} = -\frac{1}{x^2}
x\sqrt{x}x1/2x^{1/2}12x1/2=12x\frac{1}{2}x^{-1/2} = \frac{1}{2\sqrt{x}}
1x2\frac{1}{x^2}x2x^{-2}2x3=2x3-2x^{-3} = -\frac{2}{x^3}

Vis Eksempel: Potensreglen i praksis ⚡

Eksempel 1: Find f(x)f'(x) for f(x)=x7f(x) = x^7.

f(x)=7x71=7x6f'(x) = 7 \cdot x^{7-1} = 7x^6

Eksempel 2: Find g(x)g'(x) for g(x)=x3g(x) = \sqrt[3]{x}.

Omskriv først: g(x)=x1/3g(x) = x^{1/3}.

g(x)=13x1/31=13x2/3=13x23g'(x) = \frac{1}{3} \cdot x^{1/3 - 1} = \frac{1}{3} \cdot x^{-2/3} = \frac{1}{3\sqrt[3]{x^2}}

Eksempel 3: Find h(x)h'(x) for h(x)=1x3h(x) = \frac{1}{x^3}.

Omskriv først: h(x)=x3h(x) = x^{-3}.

h(x)=3x31=3x4=3x4h'(x) = -3 \cdot x^{-3-1} = -3x^{-4} = -\frac{3}{x^4}

Huskeregel: Eksponenten flyttes ned som faktor, og eksponenten reduceres med 1. Altid!


Teori: Sumreglen og faktorreglen

Faktorreglen (konstantfaktor): En konstant faktor kan “trækkes uden for” differentiation.

(kf(x))=kf(x)\boxed{(k \cdot f(x))' = k \cdot f'(x)}

Altså: hvis funktionen ganges med en konstant, ganges den afledede med samme konstant.

Sumreglen: Den afledede af en sum (eller differens) er summen (eller differensen) af de afledede.

(f(x)+g(x))=f(x)+g(x)\boxed{(f(x) + g(x))' = f'(x) + g'(x)}(f(x)g(x))=f(x)g(x)\boxed{(f(x) - g(x))' = f'(x) - g'(x)}

Sammenfattet: Vi kan differentiere led for led og beholde konstanterne. Det gør det utroligt nemt at differentiere polynomier!


Vis Eksempel: Differentiation af polynomier ⚡

Eksempel 1: Find f(x)f'(x) for f(x)=3x45x2+7x2f(x) = 3x^4 - 5x^2 + 7x - 2.

Vi differentierer led for led med sum- og faktorreglen:

f(x)=(3x4)(5x2)+(7x)(2)=34x352x+710=12x310x+7\begin{aligned} f'(x) &= (3x^4)' - (5x^2)' + (7x)' - (2)' \\ &= 3 \cdot 4x^3 - 5 \cdot 2x + 7 \cdot 1 - 0 \\ &= 12x^3 - 10x + 7 \end{aligned}

Eksempel 2: Find g(x)g'(x) for g(x)=23x6+4x1xg(x) = \frac{2}{3}x^6 + 4\sqrt{x} - \frac{1}{x}.

Omskriv først: g(x)=23x6+4x1/2x1g(x) = \frac{2}{3}x^6 + 4x^{1/2} - x^{-1}.

g(x)=236x5+412x1/2(1)x2=4x5+2x1/2+x2=4x5+2x+1x2\begin{aligned} g'(x) &= \frac{2}{3} \cdot 6x^5 + 4 \cdot \frac{1}{2}x^{-1/2} - (-1)x^{-2} \\ &= 4x^5 + 2x^{-1/2} + x^{-2} \\ &= 4x^5 + \frac{2}{\sqrt{x}} + \frac{1}{x^2} \end{aligned}

Tip: Omskriv altid rødder og brøker til potenser, inden du differentierer!


Vis Eksempel: Bevis for sumreglen med tretrinsreglen ⚡

Lad s(x)=f(x)+g(x)s(x) = f(x) + g(x). Vi viser, at s(x)=f(x)+g(x)s'(x) = f'(x) + g'(x).

Trin 1:

s(x+h)s(x)=[f(x+h)+g(x+h)][f(x)+g(x)]=[f(x+h)f(x)]+[g(x+h)g(x)]\begin{aligned} s(x+h) - s(x) &= [f(x+h) + g(x+h)] - [f(x) + g(x)] \\ &= [f(x+h) - f(x)] + [g(x+h) - g(x)] \end{aligned}

Trin 2:

s(x+h)s(x)h=f(x+h)f(x)h+g(x+h)g(x)h\frac{s(x+h) - s(x)}{h} = \frac{f(x+h) - f(x)}{h} + \frac{g(x+h) - g(x)}{h}

Trin 3:

s(x)=limh0[f(x+h)f(x)h+g(x+h)g(x)h]=limh0f(x+h)f(x)h+limh0g(x+h)g(x)h=f(x)+g(x)\begin{aligned} s'(x) &= \lim_{h \to 0} \left[\frac{f(x+h) - f(x)}{h} + \frac{g(x+h) - g(x)}{h}\right] \\ &= \lim_{h \to 0} \frac{f(x+h) - f(x)}{h} + \lim_{h \to 0} \frac{g(x+h) - g(x)}{h} \\ &= f'(x) + g'(x) \end{aligned}

Beviset bygger på, at grænseværdien af en sum er summen af grænseværdierne. ✅


Teori: Produktreglen

Hvad hvis to funktioner ganges sammen? Her kan man IKKE bare differentiere faktorerne hver for sig! I stedet bruger vi produktreglen:

(f(x)g(x))=f(x)g(x)+f(x)g(x)\boxed{(f(x) \cdot g(x))' = f'(x) \cdot g(x) + f(x) \cdot g'(x)}

Huskeregel: “Den afledede af den første gange den anden, plus den første gange den afledede af den anden.”

Eller med en kort remse: “afledt-gange-hel plus hel-gange-afledt”.


Vis Eksempel: Produktreglen ⚡

Eksempel 1: Find h(x)h'(x) for h(x)=x2(3x+1)h(x) = x^2 \cdot (3x + 1).

Sæt f(x)=x2f(x) = x^2 og g(x)=3x+1g(x) = 3x + 1.

f(x)=2x,g(x)=3f'(x) = 2x, \quad g'(x) = 3

Produktreglen giver:

h(x)=f(x)g(x)+f(x)g(x)=2x(3x+1)+x23=6x2+2x+3x2=9x2+2x\begin{aligned} h'(x) &= f'(x) \cdot g(x) + f(x) \cdot g'(x) \\ &= 2x \cdot (3x + 1) + x^2 \cdot 3 \\ &= 6x^2 + 2x + 3x^2 \\ &= 9x^2 + 2x \end{aligned}

Tjek: Vi kan verificere ved at gange ud først: h(x)=3x3+x2h(x) = 3x^3 + x^2, så h(x)=9x2+2xh'(x) = 9x^2 + 2x. ✅

Eksempel 2: Find p(x)p'(x) for p(x)=(x32)(x2+5x)p(x) = (x^3 - 2)(x^2 + 5x).

Sæt f(x)=x32f(x) = x^3 - 2 og g(x)=x2+5xg(x) = x^2 + 5x.

f(x)=3x2,g(x)=2x+5f'(x) = 3x^2, \quad g'(x) = 2x + 5p(x)=3x2(x2+5x)+(x32)(2x+5)=3x4+15x3+2x4+5x34x10=5x4+20x34x10\begin{aligned} p'(x) &= 3x^2 \cdot (x^2 + 5x) + (x^3 - 2) \cdot (2x + 5) \\ &= 3x^4 + 15x^3 + 2x^4 + 5x^3 - 4x - 10 \\ &= 5x^4 + 20x^3 - 4x - 10 \end{aligned}

Teori: Kvotientreglen

Når to funktioner divideres, bruger vi kvotientreglen:

(f(x)g(x))=f(x)g(x)f(x)g(x)(g(x))2\boxed{\left(\frac{f(x)}{g(x)}\right)' = \frac{f'(x) \cdot g(x) - f(x) \cdot g'(x)}{(g(x))^2}}

Huskeregel: “Afledt-tæller gange nævner, minus tæller gange afledt-nævner, det hele over nævner i anden.”

Bemærk minustegnet – rækkefølgen er vigtig! Kvotientreglen er ikke symmetrisk som produktreglen.


Vis Eksempel: Kvotientreglen ⚡

Eksempel: Find q(x)q'(x) for q(x)=x2+12x3q(x) = \frac{x^2 + 1}{2x - 3}.

Sæt f(x)=x2+1f(x) = x^2 + 1 og g(x)=2x3g(x) = 2x - 3.

f(x)=2x,g(x)=2f'(x) = 2x, \quad g'(x) = 2

Kvotientreglen giver:

q(x)=f(x)g(x)f(x)g(x)(g(x))2=2x(2x3)(x2+1)2(2x3)2=4x26x2x22(2x3)2=2x26x2(2x3)2\begin{aligned} q'(x) &= \frac{f'(x) \cdot g(x) - f(x) \cdot g'(x)}{(g(x))^2} \\[6pt] &= \frac{2x \cdot (2x - 3) - (x^2 + 1) \cdot 2}{(2x - 3)^2} \\[6pt] &= \frac{4x^2 - 6x - 2x^2 - 2}{(2x - 3)^2} \\[6pt] &= \frac{2x^2 - 6x - 2}{(2x - 3)^2} \end{aligned}

Teori: Kædereglen – den vigtigste regel

Kædereglen bruges, når en funktion er sammensat – altså en funktion inde i en funktion.

Hvis h(x)=f(g(x))h(x) = f(g(x)), hvor gg er den indre funktion og ff er den ydre funktion, så er:

h(x)=f(g(x))g(x)\boxed{h'(x) = f'(g(x)) \cdot g'(x)}

Med ord: “Den afledede af den ydre (evalueret i den indre) ganget med den afledede af den indre.”

Leibniz-notation gør det intuitivt: Hvis y=f(u)y = f(u) og u=g(x)u = g(x), så:

dydx=dydududx\frac{dy}{dx} = \frac{dy}{du} \cdot \frac{du}{dx}

Det ser næsten ud som om dudu “forkortes” – det er en fin huskeregel (selvom det teknisk set ikke er en brøk).


Vis Eksempel: Kædereglen trin for trin ⚡

Eksempel 1: Find h(x)h'(x) for h(x)=(3x+1)5h(x) = (3x + 1)^5.

Identificer den indre og ydre funktion:

  • Indre: g(x)=3x+1g(x) = 3x + 1
  • Ydre: f(u)=u5f(u) = u^5

Differentier:

  • f(u)=5u4f'(u) = 5u^4
  • g(x)=3g'(x) = 3

Kædereglen:

h(x)=f(g(x))g(x)=5(3x+1)43=15(3x+1)4\begin{aligned} h'(x) &= f'(g(x)) \cdot g'(x) \\ &= 5(3x+1)^4 \cdot 3 \\ &= 15(3x+1)^4 \end{aligned}

Eksempel 2: Find k(x)k'(x) for k(x)=x2+4k(x) = \sqrt{x^2 + 4}.

Omskriv: k(x)=(x2+4)1/2k(x) = (x^2 + 4)^{1/2}.

  • Indre: g(x)=x2+4g(x) = x^2 + 4, så g(x)=2xg'(x) = 2x
  • Ydre: f(u)=u1/2f(u) = u^{1/2}, så f(u)=12u1/2f'(u) = \frac{1}{2}u^{-1/2}
k(x)=12(x2+4)1/22x=2x2x2+4=xx2+4\begin{aligned} k'(x) &= \frac{1}{2}(x^2 + 4)^{-1/2} \cdot 2x \\ &= \frac{2x}{2\sqrt{x^2 + 4}} \\ &= \frac{x}{\sqrt{x^2 + 4}} \end{aligned}

Eksempel 3: Find den afledede af m(x)=(2x3x)4m(x) = (2x^3 - x)^4.

  • Indre: g(x)=2x3xg(x) = 2x^3 - x, så g(x)=6x21g'(x) = 6x^2 - 1
  • Ydre: f(u)=u4f(u) = u^4, så f(u)=4u3f'(u) = 4u^3
m(x)=4(2x3x)3(6x21)m'(x) = 4(2x^3 - x)^3 \cdot (6x^2 - 1)

Strategi: Spørg dig selv: “Hvad er det yderste, jeg gør?” – det er den ydre funktion. Alt det, der står indeni, er den indre funktion.


Vis Eksempel: Kombination af flere regler ⚡

I praksis skal du ofte kombinere flere regneregler. Her er et eksempel.

Eksempel: Find f(x)f'(x) for f(x)=x2(4x1)3f(x) = x^2 \cdot (4x - 1)^3.

Her har vi et produkt, og den ene faktor kræver kædereglen.

Produktreglen med u(x)=x2u(x) = x^2 og v(x)=(4x1)3v(x) = (4x-1)^3:

f(x)=u(x)v(x)+u(x)v(x)f'(x) = u'(x) \cdot v(x) + u(x) \cdot v'(x)

Beregn de afledede:

u(x)=2xu'(x) = 2x

For v(x)v'(x) bruger vi kædereglen:

v(x)=3(4x1)24=12(4x1)2v'(x) = 3(4x-1)^2 \cdot 4 = 12(4x-1)^2

Sæt det hele sammen:

f(x)=2x(4x1)3+x212(4x1)2=(4x1)2[2x(4x1)+12x2]=(4x1)2[8x22x+12x2]=(4x1)2(20x22x)=2x(4x1)2(10x1)\begin{aligned} f'(x) &= 2x \cdot (4x-1)^3 + x^2 \cdot 12(4x-1)^2 \\ &= (4x-1)^2 \left[2x(4x-1) + 12x^2\right] \\ &= (4x-1)^2 \left[8x^2 - 2x + 12x^2\right] \\ &= (4x-1)^2 (20x^2 - 2x) \\ &= 2x(4x-1)^2(10x - 1) \end{aligned}

Vi sætter fælles faktorer uden for for at forenkle resultatet.


Teori: Oversigt over alle regneregler

Her er en samlet oversigt over alle regnereglerne for differentiation:

RegelFunktionAfledet
Konstantcc00
Potensxnx^nnxn1n \cdot x^{n-1}
Konstantfaktorkf(x)k \cdot f(x)kf(x)k \cdot f'(x)
Sumf(x)+g(x)f(x) + g(x)f(x)+g(x)f'(x) + g'(x)
Differensf(x)g(x)f(x) - g(x)f(x)g(x)f'(x) - g'(x)
Produktf(x)g(x)f(x) \cdot g(x)f(x)g(x)+f(x)g(x)f'(x) \cdot g(x) + f(x) \cdot g'(x)
Kvotientf(x)g(x)\frac{f(x)}{g(x)}f(x)g(x)f(x)g(x)(g(x))2\frac{f'(x) \cdot g(x) - f(x) \cdot g'(x)}{(g(x))^2}
Kædef(g(x))f(g(x))f(g(x))g(x)f'(g(x)) \cdot g'(x)

Pro-tip: De tre regler du bruger mest er potensreglen, sumreglen og kædereglen. Mestrer du dem, klarer du 90 % af alle opgaver!


Teori: Tangentens ligning

Når vi kender en funktions forskrift f(x)f(x), kan vi finde ligningen for tangenten til grafen i et bestemt punkt (x0,f(x0))(x_0, f(x_0)).

En tangent er en ret linje, og dens ligning er givet ved tangentformlen:

y=f(x0)(xx0)+f(x0)y = f'(x_0)(x - x_0) + f(x_0)

Didaktisk intuition – hvorfor ser formlen sådan ud? Tangenten er en ret linje med forskriften y=ax+by = ax + b. Vi ved to ting om denne linje:

  1. Den skal have samme hældning som grafen i x0x_0, hvilket betyder at hældningen a=f(x0)a = f'(x_0).
  2. Den skal gå igennem punktet (x0,f(x0))(x_0, f(x_0)).

Hvis vi indsætter hældningen aa og punktet (x0,y0)(x_0, y_0) i den klassiske punkt-hældningsformel for en ret linje, yy0=a(xx0)y - y_0 = a(x - x_0), får vi:

yf(x0)=f(x0)(xx0)    y=f(x0)(xx0)+f(x0)y - f(x_0) = f'(x_0)(x - x_0) \implies y = f'(x_0)(x - x_0) + f(x_0)

Fremgangsmåde i 3 trin: For at bestemme tangentligningen i x=x0x = x_0:

  1. Bestem f(x0)f(x_0): Sæt x0x_0 ind i den oprindelige funktionsforskrift for at finde tangentpunktets yy-koordinat.
  2. Find f(x)f'(x) og beregn hældningen f(x0)f'(x_0): Differentier funktionen og sæt x0x_0 ind.
  3. Indsæt i formlen: Indsæt x0x_0, f(x0)f(x_0) og f(x0)f'(x_0) i tangentformlen, og reducér udtrykket til formen y=ax+by = ax + b.

Vis Eksempel: Find tangentens ligning ⚡

Opgave: Find en ligning for tangenten til grafen for f(x)=x23x+4f(x) = x^2 - 3x + 4 i punktet x0=4x_0 = 4.

Løsning:

Trin 1: Bestem f(x0)f(x_0) Vi indsætter x0=4x_0 = 4 i f(x)f(x):

f(4)=4234+4=1612+4=8f(4) = 4^2 - 3 \cdot 4 + 4 = 16 - 12 + 4 = 8

Vores tangentpunkt er altså (4,8)(4, 8).

Trin 2: Find f(x)f'(x) og beregn f(4)f'(4) Vi differentierer funktionen led for led:

f(x)=2x3f'(x) = 2x - 3

Nu beregner vi tangentens hældning aa ved at indsætte x0=4x_0 = 4:

f(4)=243=83=5f'(4) = 2 \cdot 4 - 3 = 8 - 3 = 5

Hældningen er altså a=5a = 5.

Trin 3: Indsæt i tangentformlen Vi indsætter x0=4x_0 = 4, f(4)=8f(4) = 8 og f(4)=5f'(4) = 5:

y=f(4)(x4)+f(4)y=5(x4)+8y=5x20+8y=5x12\begin{aligned} y &= f'(4)(x - 4) + f(4) \\ y &= 5(x - 4) + 8 \\ y &= 5x - 20 + 8 \\ y &= 5x - 12 \end{aligned}

Tangentens ligning er: y=5x12y = 5x - 12.


🏋️ Træningsopgaver

Opgave 1: Polynomier (sum- og potensregel)

Differentier følgende funktioner:

  • a) f(x)=4x36x2+2x9f(x) = 4x^3 - 6x^2 + 2x - 9
  • b) g(x)=12x4+3x2xg(x) = \frac{1}{2}x^4 + 3x^2 - x
  • c) h(x)=x105x5+1h(x) = x^{10} - 5x^5 + 1

Opgave 2: Omskrivning og potensregel

Differentier (omskriv først til potensform):

  • a) f(x)=3x2f(x) = \frac{3}{x^2}
  • b) g(x)=4xg(x) = 4\sqrt{x}
  • c) h(x)=2xh(x) = \frac{2}{\sqrt{x}}

Opgave 3: Produktreglen

Find den afledede af:

  • a) f(x)=(2x+3)(x21)f(x) = (2x+3)(x^2 - 1)
  • b) g(x)=x3(5x4)g(x) = x^3(5x - 4)

Opgave 4: Kvotientreglen

Find den afledede af f(x)=x3x+2f(x) = \frac{x^3}{x+2}.

Opgave 5: Kædereglen

Differentier:

  • a) f(x)=(2x+5)4f(x) = (2x + 5)^4
  • b) g(x)=(x23x)3g(x) = (x^2 - 3x)^3
  • c) h(x)=5x+1h(x) = \sqrt{5x + 1}

Opgave 6: Kombinerede regler

Find f(x)f'(x) for f(x)=x(3x+2)5f(x) = x \cdot (3x+2)^5. Brug produktreglen og kædereglen.

Opgave 7: Tangentens ligning

Bestem en ligning for tangenten til grafen for funktionen f(x)=2x24x+1f(x) = 2x^2 - 4x + 1 i punktet x0=3x_0 = 3.


Quiz – Test din forståelse

Matematik Boss-Kamp ⚔️

Løs opgavesættet

Op til +50 XP
Hvad er den afledede af f(x)=5x32x+7f(x) = 5x^3 - 2x + 7?